Vi passer godt på dine data, når du rejser
Data gør det muligt at give dig den bedste oplevelse
For at gøre det nemt for dig at rejse, bruger Rejsekort som app lokationsdata. Disse data skal sikre, at du får den bedste og mest sammenhængende rejseoplevelse. Lokationsdata indsamles kun, mens appen er aktiv og mellem check ind og check ud.
Kortlægning af din rejse
Vi indsamler lokationsdata, så appen gør det nemt for dig at checke ind eller ud på de stationer eller stoppesteder, hvor du starter eller afslutter din rejse. Dette gør det muligt for dig kun at checke ind og ud én gang – også selvom du skifter transportmidler undervejs.
Beregning af din pris
Lokationsdata sørger for, at appen automatisk kan beregne din prisen for rejsen – også selvom du har rejst på tværs af zoner, kommunegrænser eller transportmidler. Du kan derfor se prisen på din rejse, så snart du checker ud af appen.
Påmindelse om check ud
Ved at bruge lokationsdata kan appen hjælpe dig med at huske at checke ud ved at sende dig en påmindelse, når du er steget af. Vi anbefaler at du checker ud, så snart din rejse er helt slut.
Sikre gyldig billet altid
Appen indsamler lokationsdata, så du er sikker på, at du altid har en gyldig billet – også selvom din telefon eller appen skulle lukke ned undervejs. Når du åbner telefonen eller appen igen, har du stadig en billet og undgår dermed risikoen for at få en bøde, når du rejser.
Vi indsamler kun data, når appen er aktiv og mellem check ind og check ud
Spørgsmål og svar om sikkerhed
Hvorfor indsamler I mine lokationsdata?
Vi indsamler dine lokationsdata for at give dig den bedste rejseoplevelse. Lokationsdata bruges, så appen kan finde de stationer og stoppesteder, hvorfra du checker ind og ud, så appen kan beregne din pris, og så du kan være sikker på, at du altid har en gyldig billet. Det er også lokationsdata, som gør det muligt for appen at huske dig på at checke ud, eller at checke dig ud automatisk, hvis du har slået Smart check ud til.
Appen indsamler kun data, når den er aktiv og mellem ind- og udchekning.
Hvorfor skal jeg sætte min lokationsdeling til ”altid” på iPhone?
Indstillingerne i din iPhone kræver, at din lokationsdeling er slået til ”altid”, for at Rejsekort som app kan sikre, at du har en gyldig billet, selv hvis telefonen eller appen lukker ned. Det samme gælder for, at appen kan sende dig en påmindelse om at checke ud, hvis du ikke længere rejser, men har glemt at checke ud. Derfor skal lokationsdeling sættes til ”altid” på iPhone, så du kan få den bedste rejseoplevelse med Rejsekort som app.
Hvorfor gemmer I mine data i 2 måneder?
Vi gemmer dine lokationsdata i to måneder for at garantere, at du er sikret en god behandling både under og efter din rejse med Rejsekort som app. Hvis du f.eks. senere opdager, at der er sket en fejl i prisen, har vi mulighed for at hjælpe dig. Efter to måneder slettes din lokationsdata permanent.
Kan jeg bruge Rejsekort som app anonymt?
For at bruge Rejsekort som app skal du oprette dig med dit navn, din fødselsdato og dine betalingsoplysninger. Derfor er det ikke muligt at rejse anonymt med appen. Vi arbejder løbende på at udvikle nye funktioner i appen, og til dig, som ikke ønsker at bruge Rejsekort som app, kommer der et alternativ, der gør det muligt at rejse anonymt. Indtil da anbefaler vi, at du fortsat bruger dit fysiske Rejsekort.
Hvilke sikkerhedsstandarder lever I op til?
Vi har fokus på at leve op til de nyeste internationale sikkerhedskrav, og vi udvikler løbende appen, så den altid lever op til de strengeste krav til sikkerhed og databeskyttelse.
Har du brug for hjælp?
Er du i tvivl om, hvordan du betaler for din rejse, hvordan du indstiller påmindelser om check ud, eller hvorfor du får fakturaer tilsendt på mail? Find svar på dette og meget mere her.